HARMONI MED ZONETERAPI 
 

KÆRE LÆSER

Hjemmesiden er tænkt til at være en inspiration til forældre. Naturlig behandling af barnet må være at foretrække, når barnet ikke har det godt.

Denne side er tænkt som en zoneterapi guide til forældre, der gerne vil kunne hjælpe deres barn med at genoprette balance i kroppen på en naturlig måde.

I forældre er de bedste behandlere til barnet. I har en indsigt og forståelse til at aflæse jeres barn på, som zoneterapeuten aldrig kan få på samme måde.

Der er ingen opskrifter på behandling, der er fuldstændig det rigtige, så mit råd er at læse, afprøve og lære dit barn at kende.


Der vil også være tidspunkter hvor behandling 
med zoneterapi og massage skal være ved en professionel zoneterapeut.

Det kan være når sygdommen er kommet langt ud over egen forståelse for sammenhængen, og måske har I prøvet egenbehandling uden resultater.


Efter besøg hos en uddannet zoneterapeut 
kan I selv vedligeholde det gode resultat.

Alle vores metoder med zoneterapi og massage er nemme og dejlige at udføre på barnet.


ZONETERAPI VIRKER

Der er forskellige hypoteser om hvorfor zoneterapien virker; der er ingen videnskabelig forklaring. Det man ved er at

kroppens evne til selvhelbredelse er meget stærk og den responderer på zoneterapien.

Zoneterapi virker akut smertelindrende og afslappende.
 

FORÆLDRES INSTINKTIVE KÆRTEGN

Forældrenes kærtegn er grundlaget for barnets helbred. Alle forældre mærker en stor kærlighed til barnet med det samme

det fødes.
Naturligt begynder forældrene 
at stryge barnet blidt og ubevidst i ansigtet, på kroppen og ikke mindst på hovedet. De er forelskede i

barnet med det samme. Dette kærtegn spiller en stor rolle for barnet, da det beroliger og øger blodcirkulationen. Et instinktivt kærtegn.

Det er jeres barn og derfor ved I bedst, hvad der er godt for barnet. I virkeligheden har forældre og specielt mor svar på alle spørgsmål omkring barnet.
Den 
symbiose der er mellem mor og barn er så stærk og barnet kan nærmest tale igennem mor. Så mavefornemmelsen hos mor viser sig for det meste at passe.

Brug den medfødte gave intuitionen eller mavefornemmelsen når i vælger at give zoneterapi og zonemassage.
 

MEDIER OG GODE RÅD

Er der et problem med dit barn, kan der søges svar på hjemmesider, facebook, hos fagfolk, bekendte mv. Dette kan godt forvirre mere end det gavner.
Mavefornemmelsen 
forsvinder i alle de råd, og mange forældre prøver alt det af de kan, med det resultat at det ofte har taget tid og forstyrret mere end
godt er 
hos barnet. Så vores råd som mor og behandler er at lytte til jeres egen mavefornemmelse.


 

Ingen behandling af dit barn med zoneterapi og massage ved feber, sløvhed eller hvis det føles forkert at give zoneterapi.


ZONETERAPI

Zoneterapi bliver mere og mere populært som behandling af spædbørn. Zoneterapien kan være med til at udvikle det grundlæggende bånd mellem forældre

og barn. Zoneterapi og massage virker beroligende og nærende på barnet. Zoneterapi er både effektivt som forebyggende og helbredende behandling til børn

Zoneterapi kan udføres fra første dag, der er intet farligt ved denne berøring. Zoneterapi er en kombination af terapeutiske og beroligende tryk og berøring

med en helbredende/afbalancerende virkning ved at stimulere reflekspunkterne under foden, i hånden og på øret.
 

FYSISKE FORDELE VED ZONETERAPI

Zoneterapi forbedrer kredsløbet hos barnet. Samtidig stimulerer det udrensningen, luftvejene og fordøjelsen. Regulerer hormonbalancen og stimulerer

immunforsvaret.
Det afslapper også 
muskler og knogler. Endelig stimuleres nervesystemet med ro og afslappethed som resultat. Zoneterapi virker akut smertelindrende.

 

PSYKISKE FORDELE

De psykiske fordele ved massage og zoneterapi er, at dit barn bliver et mere roligt og et gladere barn. Dæmper uro efter en hård fødsel. Styrker båndet mellem

forældre og barn på en kærlig måde. Søvnen forbedres ved at barnet finder mere ro.
 

BEHANDLINGSGREB OG STYRKE

De kærtegn forældre giver barnet ved zoneterapi og zonemassage skal være passende kraftige og bløde på samme tid. Roen hos forældrene er afgørende

for god modtagelse hos barnet. På nyfødte børn bruges mildere og langsommere behandlingstryk/massage og i takt med at barnet bliver større, kan der øges

lidt i styrke og rytme. Det er vigtigt, at den forælder, der giver barnet behandling, selv er i ro og har en god arbejdsstilling, så energien ikke lukkes. Husk at

barnet mærker med det samme ændringer i følelserne hos sine forældre. F.eks. hvis det er mor, der giver zonemassagen og hun er træt og ked af det, så bliver

barnet nemt utrygt og ked af det, det giver ikke de bedste resultater. Hvis der er mange ømme punkter på barnets fod, kan der med fordel behandles let, mens

barnet sover og gerne med strømper eller et tæppe imellem hånd og fod under behandlingen. Barnet kan også behandles med strømper på, mens det er vågen, hvis

der er meget ømme områder på foden. Det er også muligt at lave zoneterapien, mens barnet har fødderne under vand.
 

BEHANDLINGSSTILLING

Små børn behandles bedst, mens det holdes i armene af mor eller far. Ældre børn kan ligge på et tæppe eller lign. Passende sted for behandlingen er et

sted med varme og ro, gerne med lidt stille musik i baggrunden.
 

REAKTIONER

De typiske reaktioner når det er forældre der giver zoneterapi og zonemassage er ro, velvære og afslappethed. Barnet kan også få forværring af symptomer, dog går de hurtigt væk

igen. Dette er helt naturligt, når kroppen healer op.
 

HVOR OFTE ZONETERAPI

Barnet kan tåle at få zoneterapi hver dag, dog skal der gives ro, hvis der er mange reaktioner. Hvert barn er unikt, så zoneterapien og mængden må tilpasses hvert enkelt barn.
 

BEHANDLINGSGREB/ TEKNIK

At bruge tommelfingeren eller håndroden til at massere med giver en rolig, blød og kontrolleret behandling. Håndroden er for den mindre erfarne behandler som forældre meget anvendelig,

da der stimuleres over et større område ad gangen, derved undgår man at trykke for hårdt i en meget øm zone. En professionel zoneterapeut har teknikker der går mere i dybden og har

erfaring i at vælge den rette trykstyrke. Behandlingsgreb til mere specifikke zoner, her anvendes ofte tommelfinger eller anden passende finger. Første gang du giver dit barn zoneterapi,

vil du nok føle, at du har ti tommelfingre, og forvent det tager lidt tid, inden du kan slappe helt af i at give behandling.
 

TRYK/MASSAGE STYRKE

Forstil dig speederen i en bil. Pres roligt og koncentreret ned i zonen (som på speederen) indtil du synes det virker godt, hellere for lidt pres end for meget. Når du er færdig med at trykke/massere

i zonen/området, slipper du roligt foden igen (ligesom speederen i bilen). Når du behandler de små områder på fødderne, skal din tommelfinger kun rotere i punktet eller skiftevis trykke og slippe.

Støt altid foden med den hånd du ikke arbejder med, det virker trykt og rart for barnet med en fast støtte.